|
Medlemsskab og kontingent
Klubben er åben for alle. Der kan dog være overtegnede hold, så spørg bestyrelsen om der
er ledig plads.
Kontingentet er kr. 600 for en sæson pr. person.
Vi har et familiekontingent som dækker alle i samme familie. Dette er på kr.
1400 pr. sæson.
Kontingentet er i år ændret, således at det er samme kontingent uanset om man
bor i Roskilde kommune eller har bopæl i en anden kommune.
Voksne nybegyndere kan træne på enten hold 1 eller 2 om fredagen, afhængigt af
ens niveau. Dette gør også at forældre som har lyst til at prøve kunsten at
mestre den ethjulede cykel, kan træne sammen med sine børn.
Vi har endvidere allesammen mulighed for at øve cykling om søndagen i
Baunehøjskolens gymnastikhal. Her er der ingen træner, men man kan jo altid
bruge noget tid for sig selv hvor man f.eks. øver det som man har lært om
fredagen. Bemærk at træningen foregår med respekt for alle som er til stede og
at træningen er for dem som vil cykle og altså ikke spille bold el.lign.Sæsonen
følger de øvrige aktiviteter og åbningstider i Jyllinge hallen samt på
Baunehøjskolen. Normalt starter vi op i begyndelsen af august og slutter i maj
måned. Der kan forekomme dage hvor træningen enten er forflyttet til en anden
hal (i Jyllingehallen) eller aflyses (kan forekomme på Baunehøjskolen).
|