Skip Navigation Links
Start her
Træning
Klubben
Links
Skip Navigation LinksStart her > Forside
Velkommen til JUCE!
 

JUCE's maskot JuliusJyllinge Uni Cykel Entusiaster (JUCE), er en forening for dig som synes det er sjovt at køre på unicykel / ethjulet cykel. Dette er vores hjemmeside, hvor du kan finde informationer om klubben og vores aktiviteter. Du er også altid velkommen til at komme forbi til en træningstime. Har du spørgsmål kan du kontakte en fra bestyrelsen.

Er du interesseret i et medlemsskab eller vil du vide noget om træningen, så  klik her.

Hvis du har lyst til at se billeder af vores dygtige cyklister, så kan du kigge i vores fotoalbum.


Aktuelle datoer du bør kende...

5-7.februar: Junior Forum i Haslev. Læs invitationen her. Tilmelding senest 29.januar på Unicykling Online.
7.marts: Søndagstræningen på Baunehøjskolen er aflyst, da skolen selv skal bruge hallen.
23-25.april: Haslev hyggeweekend. Invitation senere. Tilmelding åbner 25.januar på Unicykling Online.

Søndagstræning - læs her!

Der er flere der er begyndt, at benytte sig af muligheden for noget ekstra ethjulet træning om søndagen på Baunehøjskolen - og det er jo dejligt.

Træningstiden om søndagen er selvtræning - vi har desværre ikke mulighed for, at stille instruktører til rådighed. Derfor kan man heller ikke være sikker på, at der er voksne tilstede under træningen. Så hvis børn ønsker, at træne om søndagen skal de være ledsaget af en forældre/voksen.

Da gulvene i hallerne hurtigt bliver rigtig beskidte, skal alle cyklister, samt hjælpende forældre have indendørs sko på i hallerne. Cyklerne skal rengøres for snavs og vand inden de bruges i hallerne.

Husk at alle viser hensyn til hinanden så der er plads til alle der kommer for at træne unicykling.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen.

JUCE har fået ny bestyrelse

Klubben afholdt ekstraordinær generalforsamling søndag den 14.juni.

Udover den gamle og den nye bestyrelse var der mødt 1 (et) medlem op!!

Der blev valgt en ny formand, og JUCE har derfor nu en ny bestyrelse.
Træningen starter op igen efter sommerferien.

Se hvem som sidder i bestyrelsen - klik her.

23.maj: JUCE vinder 38 medaljer ved Landsmesterskaberne i bane discipliner, 2009

Med 15 aktive deltagere gik cyklisterne fra JUCE grundigt til værks ved landsmesterskaberne i bane disciplinerne. Mesterskaberne blev i år afholdt i Struer efter den nye LM struktur.

Der blev dystet i Slow race - både forlæns og baglæns, IUF bane, Surprise bane, 100m sprint, 400m sprint, 4x100m stafet, 10m og 30m Wheel Walk, 50m med 1 fod, samt Track coasting.

Ud af vores 15 deltagere, fik ikke færre end 13 cyklister mindst en medalje med hjem. Så kan det næsten ikke gøres bedre.

Der blev uddelt lidt over 200 medaljer ved dette LM, så det er hver 6 medalje som er gået til JUCE. Det må siges at være ret flot med 13 deltagende klubber. JUCE's deltagerantal blev kun overgået af LUCK, som havde 25 tilmeldte.
 
JUCE LM deltagere

Et stort tillykke til medaljevinderne (billedet bagerst fra venstre og ned):

  • Jan Tvede Eriksen
  • Henrik Lind
  • Peter F. Jørgensen
  • Heidi Estrup Jørgensen
  • Anna Møller Hansen
  • Cathrine Lind
  • Lasse Tvede von Magius
  • Matilde Møller Hansen
  • Pernille Estrup Jørgensen
  • Lærke Lind
  • Kathrine Lerche
  • Matilde Wahlstrøm Larsen
  • Louise Wahlstrøm Larsen

Kim og Bettina (billedet øverst til venstre) deltog i deres første LM og har medaljer til gode. Godt gået.

Du kan se resultatlisten for LM i bane disciplinerne her.

10.maj: Broløbet i Frederikssund, 2009

Ved Broløbet i Frederikssund den 10.maj havde vi igen medaljer med hjem.
  • Lasse Tvede von Magius - Guld
  • Kathrine Lerche - Sølv

Med 13 aktive cyklister har vi igen vist bredden i vores klub. Flot gået allesammen.

Resultatlisten for Broløbet findes her.

2.maj: JUCE vinder 3 medaljer til Landsmesterskaberne i 10km, 2009

Hele 3 medaljer kom vores deltagere hjem med ved landsmesterskaberne i 10km unicykling. Mesterskaberne blev afholdt den 2.maj i Strøby i strålende solskin. JUCE havde 7 aktive deltagere med.

De dygtige vindere er:

  • Lasse Tvede von Magius - Guld
  • Kathrine Lerche - Guld
  • Pernille Estrup Jørgensen - Bronze

Du kan se billeder og resultatlisten for LM 10km her.

JUCE Uni parstævne 2009 - Resultater

Vore unicykelstævne: JUCE Uni parstævne er nu vel overstået. Der var 34 par fra 7 forskellige klubber som stillede op i de forskellige discipliner. Vi håber at alle havde en god dag og både fik konkurreret og hygget sig.
Resultater:JUCE Uni par stævne 2009

Gruppe resultater - Gruppe A
Gruppe resultater - Gruppe B
Gruppe resultater - Gruppe C
Individuelle placeringer i grupperne

Er der spørgsmål til resultatlisterne, så kan man henvende sig til Jesper, ved at skrive en mail til ham.

Tak til stævnearrangørerne, som for en gangs skyld ikke var de samme som det plejer at være. Også tak til de frivillige dommere.

Se billeder fra stævnet i vores webalbum



Aktuel hold status...
Sæsonen 09/10.

Vi har 2 træningshold.

Hold 1 (level 0-2): Fredag kl.17-18
Hold 2 (level 3+) : Fredag kl.18-19

Level 0-2, er for begyndere og let trænede.
Level 3+ er for de avancerede.

7.November:
Der er lige nu ingen ledige pladser på hold 1, men du kan blive skrevet på venteliste ved henvendelse til kassereren.

Færdselsregler for unicykling
Læs Rigspolitiets svar om reglerne her...

Klub info...
28-06-2009
Cathrine, Kathrine, Anna og Heidi er inviteret til at være med til DFT træningerne resten af sæsonen. Tillykke til dem.

14-06-2009
JUCE har endelig fået en ny samlet bestyrelse. Se her hvem du skal kontakte fremover.

28-05-2009
6 JUCE medlemmer blev hædret ved årets JGI pokal reception. Lasse fik pokalen for "Årets idrætspræstation" i JGI. Et stort tillykke til alle.

23-05-2009
Landsmesterskaberne i bane disciplinerne er overstået. Ikke mindre end 38 medaljer til JUCE's deltagere. - Sådan!

15-05-2009
Kathrine Lerche har bestået level 6 og Mathilde Møller Hansen har bestået level 7. Tillykke.

10-05-2009
Ved Broløbet i Frederikssund fik JUCE 2 medaljer med hjem. Tillykke til Lasse og Kathrine L.

02-05-2009
3 medaljer havde Lasse, Kathrine L. og Pernille med hjem fra Strøby ved LM i 10km.
Tillykke til alle.

15-03-2009
JUCE har 20 deltagere med i vores eget Uni parstævne - 8 kommer på sejrsskamlen.
Et stort tillykke til alle.

23-01-2009
10 personer fra klubben deltager i årets idrætsfest i Roskilde.
Klubbens VM medaljetagere hædres.

14-01-2009
JGI er kåret som "Årets idrætsforening 2008 i Roskilde kommune". JUCE har en stor andel i dette med vores flotte VM placeringer.


Klik på kortet for at se hvor du kan finde os.